Carl Michael Bellman
Født: 4-2-1740 i Stockholm, Sverige
Død: 11-2-1795 (55 år)
Gravsted: Klara Kyrkogård, Stockholm, Sverige

Biografi
Carl Michael Bellman, svensk digter og visesanger, voksede op i en velstående embedsmandsfamilie og blev uddannet som privatlærer. Bellman blev undervist i fem sprog, tysk, lation, engelsk, fransk og italiensk. Han debuterede allerede som 17-årig med oversættelser fra tysk og fransk og fik trykt religiøse tekster på vers og samfundssatiren Månen i 1760. Fra midten af 1760'erne kastede han sig ud i en omfattende digtning af drikkeviser og selskabssange. Blandt hans drikkeviser og selskabssange var bl.a. sangen om Gubben Noach, der vandt stor folkelig yndest, men også pådrog ham forfølgelse fra dele af præsteskabet. Ved siden af disse underholdende viser om begivenheder i værtshusmiljøet skrev Bellman et stort antal lejlighedsdigte, til hoffet, til personer i Stockholms bedre borgerskab og til familien. Sammenlagt skrev Bellman over 1000 digte -særlig muntre og undertiden tragiske digte om personer fra det stockholmske folkeliv til musik lånt fra franske operaer og komponister som Händel og Roman.


Har arbejdet med følgende 1 film:
Nøddebo Præstegaard - 1934 (1934)Musik

Har arbejdet med følgende 1 revyer:
Det roer på hotellet (2024)Musik