Biografi
Peter Christian Frederik Faber, telegrafdirektør, ingeniør, bladejer og sangskriver, var smedemestersøn, blev student i 1827 fra det von Westenske Institut i København og cand. polyt. i 1840. Som den nye telegraftjenestes første chef (1853-77) kom Peter Faber til at præge etatens tekniske og administrative opbygning. Han skrev som amatørforfatter revypræget smådramatik. Blandt hans mest kendte sange er "Højt fra træets grønne top", "Sikken voldsom trængsel og alarm", "Dengang jeg var en lille", "I gaar jeg fik min trøje" og "Dengang jeg drog af sted" i anledning af krigen mod Slesvig-Holsten i 1848.