Daniel Defoe
Født: 0-0-1660 i London, England
Død: 24-4-1731 (71 år)
Gravsted: Bunhill Fields Burial Ground, London, England
Biografi
Daniel Defoe, britisk forfatter, der var søn af en slagter, blev mest kendt for romanen "Robinson Crusoe" om den unge sømand Robinson, der strander på en øde ø og formår at overleve indtil han slipper væk derfra. Han studerede på Charles Mortons Akademi i Stoke Newington, men efter studierne gik han ind i handel og politik. I 1685 deltog han i oprøret mod kong Jakob 2. af England, hvilket resulterede i at han måtte leve i eksil i tre år før han kunne vende tilbage til England. I 1684 var han blevet gift med Mary Tuffley og fik med hende otte børn. Hendes betydelige medgift på £ 3.700 investerede han i en strømpehandel, men grundet sit betydelige forbrug gik han fallit. Efter Stuarternes fald i 1688 blev han det nye styres mand og støttede kong Vilhelm 3., bl.a. med verssatiren "The True Born Englishman" (1701). Den upopulære kong "Dutch Billy" var glad for den støtte, han kunne få, og lønnede ham med en indbringende regeringspost, der gjorde ham gældfri. Daniel Defoe startede også en flisefabrik, da hollandske fliser var kommet på mode. Men så døde kong Vilhelm - og han stod nu uden beskytter. Hans parodi på en kendt højkirkepræst, der prædikede bål og brand over frikirkefolk, - "The Shortest Way with the Dissenters" (1702) medførte at han blev anklaget for æreskrænkelse og i 1703 dømt til tre dage i gabestok og derefter forvaring. Han sad et år i Newgate-fængslet og startede der sin første avis Review, der udkom tre gange ugentligt med nyheder fra udlandet, politiske kommentarer og læserbrevkasse. Dronning Anne af England løslod ham dog efter et halvt år, efter at han indgik en aftale med finansminister Robert Harley om at tjene den siddende Tory-regering ved at opbygge en hær af spioner. Defoe rejste nu rundt i riget og opbyggede et netværk af agenter. I mellemtiden var flisefabrikken gået konkurs - og i 1710 faldt Whig-regeringen. Daniel Defoe måtte nu hurtigt skifte side og erklærede sig som Tory med den begrundelse, at han værdsatte sit land højere end politiske principper. Men i 1714 blev Harley afsat på grund af sin alkoholisme, og dronning Anne døde få dage senere. En Whig-regering blev nu genindsat under kong George 1. Daniel Defoe blev smidt i fængsel, men blev løsladt igen da han tilbød sine tjenester som spion. Denne gang blev han imidlertid afsløret som dobbeltagent, og hans dage som spion var talte. I stedet begyndte han i 1719 sin forfatterkarriere med at skrive romanen "Robinson Crusoe", der var baseret på en beretning af sørøveren Alexander Selkirk, der havde skændtes med sin kaptajn - og efter eget ønske var blevet efterladt på den ubeboede ø Juan Fernandez, hvorfra han først blev reddet efter fem år. Resten af sit liv koncentrerede Daniel Defoe sig om sit forfatterskab og skrev bl.a. "Moll Flanders" (1722), "A Journal Of The Plague Year" (1722) og "Captain Jack" (1722) Hans sidste store litterære værk var "Roxana", som blev udgivet i 1724. I 1720'erne havde Daniel Defoe ophøjet sig selv til at være en politisk kontroversiel forfatter, og han producerede flere historiske værker, bl.a. en guidebog om hvordan man burde behandle sine tjenestefolk. Han var utrolig produktiv selv i sine sidste år. I 1726 skrev han sit første værk som handlede om det overnaturlige "The Political History Of The Devil", og derefter i 1727 "An Essay On The History And Reality Of Apparitions". Han døde i Ropemaker's Alley, Moorfield - ikke så langt fra gaden hvor han blev født.