Thomas Peter Krag
Født: 28-7-1868 i Kragerø, Norge
Død: 13-3-1913 (44 år)
Gravsted: Manglende oplysning

Biografi
Thomas Peter Krag, norsk forfatter og dramatiker, der var søn af politikeren og militæringeniøren Peter Rasmus Krag (1825 - 1891) og Fredrikke Petrine Fyhn (1824 - 1891), fik sin litterære debut i 1891. Efter opvækst i Kristiansand gik han ved Kristiansand Katedralskole og tog eksamen artium 1890. Samtidig flyttede familien til Oslo. Derefter var Thomas Peter Krag heltidsforfatter og var i længere perioder bosat i København - med studieture til Frankrig, Tyskland og Italien. Han var en af Norges bedst sælgende forfattere i 1890'erne og romanen "Ada Wilde" anses som den mest betydelige i hans produktion. Han skrev sit første filmmanuskript "Syndens Sold" til Nordisk Film i 1909. Desuden skrev han et par filmmanuskripter til forskellige danske filmselskaber. Thomas Peter Krag blev den 13. august 1901 gift med den danske digter Ida Bengta Emilie Nielsen (Iben Nielsen) og var far til litteraturkritikeren og filologen Erik Krag (1902 - 1987). Thomas Peter Krag døde i Oslo. I Wergelandsparken i Oslo står en buste af ham lavet af Joseph Grimeland.