Conan Doyle
Født: 22-5-1859 i Edinburgh, Skotland
Død: 7-7-1930 (71 år)
Gravsted: All Saints Churchyard, Minstead Hampshire, England

Biografi
Arthur Ignatius Conan Doyle, skotsk læge og forfatter, skabte historierne om detektiven Sherlock Holmes og fik i 1887 sin første store succes med Sherlock Holmes romanen "A Study in Scarlet". Så populær blev karakteren, at Doyle blev en af de bedst betalte skribenter i sin tid. Da han dræbte Sherlock Holmes karakter i en af sine historier i 1893 pressede den offentlige efterspørgsel og presset fra hans udgiver ham til at bringe karakteren tilbage til livet tre år senere for at fortsætte Sherlock Holmes eventyr. Conan Doyle skrev desuden adskillige historiske romaner, andre eventyrhistorier, romancer og skuespil, herunder en række noveller og romaner med en fiktiv "Professor Challenger", der er blevet til film- og tv-serier. Han blev bl.a. kendt for novellen "Den fortabte verden". Flere af hans romaner og noveller er oversat til dansk. I løbet af det sidste årti af sit liv studerede han - og holdt foredrag om spiritisme - et emne, der interesserede offentligheden i 1920'erne.