Jens Friis Hansen
Født: 1-1-1898 i Borbjerg v/ Holstebro
Død: 7-12-1984 (86 år)
Gravsted: Bispebjerg Kirkegård - Kbh

Biografi
Jens Hansen (med kunstnernavnet Jens Friis Hansen) blev uddannet ved Dagmar Teatret, hvor han debuterede i 1918. Men det var som sanger, oplæser og fortolker af digte, at han blev kendt - især fra Ungarsk Vinhus, Per Døvers Kro i Roskilde og Bellmann-Kælderen. Blandt de digtere han fortolkede, og hvoraf han kendte flere personligt, var Blicher, Aakjær, Nis Petersen, Tom Kristensen, Sigfred Pedersen og Schade.