Jean Dupont
Født: 18-2-1895 i København
Død: 2-10-1969 (74 år)
Gravsted: Vestre Kirkegård - Kbh
Biografi
Jean Johannes Dupont, kapelmester, der var søn af husejer Alfred Dupont, blev uddannet som violinist hos kgl. koncertmester Ludvig Holm og Emil Telmany. Han blev i 1911 kapelmester i Vordingborg, i 1914 hos Thomas S. Lorentzen, i Metz Tearoom, i Det lille Teater og på Dagmarteatret. I Park Teatret på Østerbro spillede han fra 1926 med sit ensemble til tonefilmen i 1930 gjorde sit indtog. Han huskes for sin enestående evne til at lægge musik til stumfilmene. I en sæson var han kapelmester i Holberghaven i National Scala og fra 1932 til 1940 dirigent i Tivoli, dels på Promenaden og dels i Glassalen. Jean Dupont blev efter skilsmisse i 1930 gift den 19. september 1931 på Københavns Rådhus med Jenny Hedvig Elisabeth Jensen (f. 28-07-1906)