BiografiLene Maria Christensen, skuespiller, er datter af møbelpolstrer Jørgen Christensen (død 2007) og kassedame Solveig Edel Christensen, født Hansen. Hun kom på Statens Teaterskole i 1995, blev færdiguddannet som skuespiller i 1999 og debuterede samme år på Det Danske Teater i "Skærmydsler". Hun fik sit gennembrud som Constanze i "Amadeus" på Østre Gasværk i 2001. På teatret har hun bl.a. haft roller som Julie i "norway.today" på Husets Teater i 2003 og som Isabella i "Lige for lige" på Grønnegårdsteatret i 2005. Desuden spillede hun Yvonne i Olsenbanden musicalen fra 2007 i Glassalen i Tivoli. Lene Maria Christensen er kendt fra talrige roller i såvel tv-serier som film, bl.a. "Maria Krøyer", "Sover Dolly på ryggen", "En familie" og "Frygtelig lykkelig", som indbragte hende Robert-prisen og en Bodil for bedste kvindelige hovedrolle, hvor hun havde rollen som voldsoffer. Hun har desuden modtaget
Ove Sprogøe Prisen i 2008 og i 2012 fik hun Bodil-prisen for bedste kvindelige hovedrolle i "En familie". Lene Maria Christensen blev den 17. september 1995 gift med billedbehandler Anders Bach Petersen (10-04-1973).