Ib Makwarth
Født: 29-8-1937 i København
Død: 15-7-2002 (64 år)
Gravsted: Frederiksberg Kirkegård - Kbh

Biografi
Ib Ludvig Christian Makwarth begyndte sin filmiske karriere som tonemester på danske spillefilm. Han var i 1950erne lydmand på flere af "Far til fire"-filmene og Morten Korch-filmene. Senere lavede han lyd til "Svindedrengen", "Prinsessen på ærten" fra 1962 og året efter på det danske Afrika-melodrama "Syd for Tana River". Men det blev som filminstruktør han indskrev sit navn i filmkulturen. Han koncentrerede sig om at lave kortfilm og dokumentarfilm oftest ud fra et stærkt politisk og socialt engagement. Som instruktør var han langt omkring i verden. Han drejede film om Vietnam, Brasilien og Hong Kong, den gang den var engelsk kronkoloni og håbets havn for flygtninge. Han slog omkring 1970 sit navn fast som kortfilminstruktør og blev for alvor kendt med en film "De 141 dage" om den lange og bitre konflikt på Berlingske Tidende i 1977. I 1978 stiftede han sit eget filmselskab Telefilm og opnåede at producere 65 film for selskabet bl.a. om stofmisbrugere, alderdom, vagabonder, sigøjnere og Hells Angels. I 1981 lavede han i samarbejde med Ekstra Bladet "Vi anklager", der var et led i bladets narkokampagne og som blev een af de mest sete kortfilm. Ib Makwarths sidste arbejder blev en krigstriologi "Pigen fra Oradour", "Anne Franks Rejse" og en film om den danske nazilæge Carl Peter Værnet. Den første film indbragte ham i 2001 en Robert fra Danmarks Filmakademi. Ib Makwarth blev den 10. juni 1961 gift på Københavns Rådhus med husassistent Britta Fedeler (f. 18-02-1944)


Har medvirket i følgende 1 film:
Nøglen til Paradis (1970)Fotograf

Har arbejdet med følgende 7 film:
Rikki og mændene (1962)Tone assistent
Syd for Tana River (1963)Tonemester
Nøglen til Paradis (1970)Tone assistent
Guld til præriens skrappe drenge (1971)Tonemester
I morgen, min elskede (1971)Tonemester
Det er nat med fru Knudsen (1971)Tone mix
Farlige kys (1972)Tone assistent

Har arbejdet med følgende 3 tegnefilm:
Svinedrengen og Prinsessen på ærten (1962)Lydeffekter, Tonemester, Lydefterarbejde

Bøger om Ib Makwarth:
Fra far til fire til Hells Angels af Ib Makwarth