Cibrino
Født: 17-9-1920 i København
Død: 26-3-2009 (88 år)
Gravsted: Rold Kirkegård

Biografi
Carlo Peter Grønbæk Sørensen, der blev landskendt som Rottekongen Cibrino, voksede op i trange kår sammen med sine fem søskende. I ni år lå han i sengen efter at han som syv-årig havde fået meningitis. Det blev derfor ikke til megen skolegang, men i stedet lærte han rottedressur af Kaptajn Jeno. Med sin store veltalenhed, ordekvilibrisme og sin lirekasse blev han først skærslipper og drog siden rundt som rottekongen Cibrino og optrådte på markedspladser, ved byfester og på gader og stræder - ofte uden at han i forvejen havde indhentet den fornødne tilladelse. Han drog også til Norge og Sverige med sine dyr, der kunne klatre, hejse flag og gøgle. Desuden optrådte han også med skeletter af siamesiske tvillinger, dresserede geder og papegøjen Bølle. Da kræfterne ikke længere slog til søgte han forgæves at sælge sit rottecirkus. Allerede i 1989 vidste Cibrino hvor han ville begraves. Han anbragte en tonstung gravsten på Rold Kirkegård i Nordjylland, som er prydet af en rotte med høj hat.


Har medvirket i følgende 1 TV-serier:
Henry (1973)