BiografiFernanda Christiane Movin (født Rauch), der var datter af bogholder Ferdinand Moritz Frederik Albert Emil Rauch og hustru Susanne Margrethe Boëthius, var elev af
Axel Strøm og Peter Rosenberg. Hun debuterede på Casino som Louison i "Den indbildt syge". Derefter var hun på turné hos Oddgeir Stephensen, Axel Jacobsen og
Otto Jacobsen og spillede 1917-1921 flere børne- og ungpigeroller på Odense Teater. I en periode drev hun sommerteater i Rudkøbing. Hun forlod scenen i 1921. Fernanda Movin blev gift den 8. maj 1914 i Vordingborg Kirke med lektor Rasmus Marius Movin (31-12-1880 - 25-04-1951) og er mor til skuespillerinden
Lisbeth Movin.