BiografiOluf Martin Hansen, direktør og biografejer, der var søn af sporemagermester Fritz Hansen, var smededrengen, der efter at have været cykelrytter blev operatør i den gamle Nørrebro Biograf og i 1912 var med til at starte udlejningsselskabet Skaninavisk Film, hvortil han købte i tusindvis af film her til landet. Fra 1920 var han beskæftiget ved filmsindustri og teatervirksomhed. Han byggede biografer i København og provinsen og var en overgang medinteressent i 13 teatre. Ikke for ingenting blev han i de hjenmlige filmkredse kaldt for "Kong Oluf af Brønshøj". Dengang kunne man være både biografdirektør og filmudlejer. Da det med biografloven i 1938 blev afskaffet var Oluf Hansen manden der fik dispensation - og som den eneste inden for branchen kunne beholde både sin biograf Bella Bio og Skandinavisk Film, hvortil han knyttede sin søn
Erik Hansen som direktør. Da Bella Bio i Brønshøj lukkede trak Oluf Hansen sig tilbage efter 50 års biografdrift. Oluf Hansen blev den 2. februar 1914 gift med Elna Nielsen.