Peer Møller
Født: 7-3-1924 i Odense
Død: 4-11-2013 (89 år)
Gravsted: Ordrup Kirkegård - Kbh (fællesgrav)

Biografi
Peer Møller, journalist og tekstforfatter, var gennem mange år en af underholdningsafdelingens populære stemmer i Danmarks Radio. Han blev uddannet på Kjerteminde Avis. Efter arbejde på en række aviser i provinsen, bl.a. i Nakskov, blev han i 1949 ansat i Danmarks Radio, først som programsekretær i kortbølgeafdelingen og derpå i Aksel Dahlerups reportageafdeling. I en længere periode i 1960erne var han programsekretær og konstitueret radiofonichef ved Grønlands Radio i Nuuk, men fra 1969 var han igen tilbage i Danmarks Radio, hvor han først arbejdede i underholdningsafdelingen og senere i P3's Weekend-redaktion. Gennem de mange år i Danmarks Radio lancerede han populære udsendelser og serier som "Grimassen", "Søndagsjournalen", "Hotel Evergreen", "Karlsens kvarter", "Spørg bare", og i tiden op mod jul var han sammen med Claus Walther de populære morgennisser i DR i julemåneden. Han stod bag udsendelsen "For visevenner", og han var manden bag musicalen "En lørdag på Amager". I flere år var han musikproducer i det europæiske radiosamarbejde Nordring. Han skrev noveller, digte, hørespil og viser og var aktiv i Kgl. Mayestaits Acteurs. Desuden leverede han også tekster til mange af landets sommerrevyer. Peer Møller blev pensioneret fra Danmarks Radio i 1991.


Har medvirket i følgende 2 revyer:
Studenter foreningen - revyerne 1952 1974

Har arbejdet med følgende 9 revyer:
Helsingør-Revyen (1956)Tekst
Et nytårseventyr (1959)Tekst
Blaatand melder storm (1960)Tekst
Margrethes Puslespil (1974)Tekst
Alm. Dansk Anti Parti (1975)Tekst
Kom i Coma (1977)Tekst
Humør for Flaget (1979)Tekst
Sommerrethyen (1981)Tekst
En Skærsommersalat eller Hæld i sprøjten (1981)Tekst