John Steenberg
Født: 25-5-1935 i København
Død: 19-11-2023 (88 år) Mindebog
Gravsted: Manglende oplysning

Biografi
John Steenberg (Nielsen - navneændring 1959), var søn af tobakshandler Leo Frederik Nielsen og hustru Marie Angelica Hansen. Han blev oprindelig uddannet på Handelshøjskolen i København og medvirkede i 1950erne i Studenterforeningens revyer. Efterfølgende fik han job som programmedarbejder på "piratradioen" Radio Mercur (bl.a. "Mosaik" og "Perspektivkassen"), der i årene fra 1958 til 1962 sendte sine udsendelser fra et skib i internationalt farvand i Øresund. John Steenberg fungerede som programmedarbejder og pressechef og senere som chef i "Radio Mercur City" - det nuværende Nørrebros Teater. Efter fire år måtte Radio Mercur lukke, da Folketinget vedtog nye love, der gjorde driften ulovlig. Piratradioen, der blev finansieret af reklamer, udsendte populær musik, som på daværende tidspunkt ikke blev sendt på Statsradiofonien. Han arbejdede en årrække i erhvervslivet, hvor han bestred en række lederstillinger før han i 1983 blev selvstændig. 25 år efter at Radio Mercur måtte lukke, åbnede John Steenberg i 1987 det nye Radio Mercur, som han i syv år drev med 100 faste og løse medarbejdere på en lokalradio frekvens i København. Siden 1988 beskæftigede han sig også med et til tider meget stort opdræt af racekatte. Som 70-årig skiftede han en lang erhvervskarriere ud med et arbejde som EFT-Regressions- og Hypnoterapeut. John Steenberg blev den 16. maj 1959 gift i Lille Hedinge Kirke med Birthe Hansen (f. 15-07-1938)


Har medvirket i følgende 4 revyer:
Studenter foreningen - revyerne 1957 1958 1959 1979

Har arbejdet med følgende 1 revyer:
Muser og Mænd i Kadenytte By (1961)Tekst