Valdemar Feddersen
Født: 22-3-1873 i Viborg
Død: 2-2-1950 (76 år)
Gravsted: Frederiksberg Kirkegård - Kbh

Biografi
Valdemar Gustav Frederik Feddersen, skuespiller og regissør, debuterede på Det Kongelige Teater i 1898 i "Hakon Jarl" efter at have gennemgået elevskolen. Efter en kortere periode på Dagmar Teatret blev Valdemar Feddersen hentet tilbage til Det Kongelige Teater, hvor han bl.a. var Betty Nansens partner i Ove Rodes "Dansen gaar" og spillede sammen med fru Hennings i Sudermanns "Livet leve". Han blev engageret til Aarhus Teater og spillede her et meget stort repertoire. I 1908 knyttedes Valdemar Feddersen som inspektør til Folketeatret, hvor han virkede indtil slutningen af 1920erne. Et par år efter vendte han tilbage til Det Kongelige Teater nu som regissør. Først et par år før sin død tog han sin afsked.


Gravstedsfoto: Copyright Finn Larsen