BiografiBerit Lisbeth Lindeborg, svensk skuespillerinde fra Göteborg, der fik en rolle i filmen "Jeg - en marki". Hun havde på daværende tidspunkt fået mest reklame på et engagement som hun måtte droppe, da hun ikke kunne få arbejdstilladelse i England. Det drejede sig om Peter Sellers "Casino Royale", men blot det at hun havde haft tilbudet skaffede hende adskillige jobs som fotomodel og i reklamefilm i London. Hun optrådte herhjemme i
Stig Lommers teater. Selvom det ikke var den store rolle i filmen "Jeg - en marki", blev hun alligevel valgt som den der skulle kaste glans over USA-premieren i 1968, og hvor hun derovre blev modtaget med åbne arme og fik flere tilbud - blandt andet som natklubsangerinde på et virkelig estimeret sted.