Ulla Johansson / Ullabella

Biografi
Ulla Johansson, svensk skuespillerinde, (brugte også navnet Ullabella) stammede fra Göteborg, hvor hendes far arbejdede på skibsværftet. Allerede som 14-årig begyndte hun at optræde og blev hentet til København af Stig Lommer. Hun medvirkede i ABC revyen "Good-bye to all that" på ABC Teatret i 1965 og på samme teater i "Midt i en pornotid" i 1966 og gjorde sig fordelagtig bemærket med en smuk og elegant form for striptease uden al vulgaritet. Siden havde hun et to måneders engagement på Hamburger Börs i Stockholm, hvor hun bl.a. optrådte med et sangnummer "Sig det med blometer", som også udkom på grammofonplade. Hendes kostume bestod udelukkende af blomster.


Har medvirket i følgende 5 film:
Der var engang (1966)Hofdame
Jeg - en marki (1967)Bogforlæggerens kone
Elsk din næste (1967)Anna, servitrice
Nyhavns glade gutter - (Onkel Joakims hemmelighed) (1967)Bitten
Der kom en soldat (1969)Elise - komtesse von König's datter

Har medvirket i følgende 1 revyer:
A.B.C. revyerne 1966