Biografi
Jens August Schade, forfatter, der var søn af fabrikant Frederik Schade og Vilhelmine Frederiksen, tog studentereksamen i Viborg i 1921. I København påbegyndte han et studium i nationaløkonomi, som han dog snart forlod til fordel for poesien og en bohemetilværelse i det københavnske storbyliv. Han debuterede med digtsamlingen "Den levende Violin" (1926). Schade, der kaldte sig selv "den lyse digter" skrev blandt andet en række erotiske digte. Blandt hans udgivelser var digtsamlingerne "Hjertebogen" (1930), "Jordens Ansigt" (1932), "Kærlighed og Kildevand" (1936), "Kællingedigte" (1944), "Jordens største lykke" (1949), "Schades højsang" (1958), "Schade-symfonier" (1963) og "Overjordisk" (1973). Han skrev desuden bl.a. romanerne "Kommode-Tyven" (1939), "Kærlighedens Symfoni" (1942) og romanen "Mennesker mødes og sød Musik opstår i Hjertet" (1944), som nok er den mest kendte bog i forfatterskabet og som blev filmatiseret i 1967. Jens August Schade blev den 17. maj 1931 gift i Tibirke Kirke med forfatterinden Guri Bonnén (30-07-1911 - 24-06-1977), og de fik sammen sønnen, journalist, digter og kunstskribent Virtus Schade (11-07-1935 - 05-11-1995). Ægteskabet blev opløst i 1939. Ud over Guri havde Schade gennem sit liv forhold til flere kvinder, som alle på deres måde lever med i forfatterskabet under betegnelsen "muser". Hans liv er beskrevet i bogen "Schade i spejlet". I 1963 modtog Jens August Schade Det Danske Akademis Store Pris.