Biografi
Elisabeth Caroline Cathrine Dons, operasangerinde og skuespillerinde, var datter af godsejer, kaptajn Julius Dons (1830-1908) og Augusta Mariane Sievers (1833-1908). Hun voksede op på landet i en stor søskendeflok. Hun kom på konservatoriet i København, hvor hun fik undervisning af to af tidens bedste sanglærere - Leocadie Gerlach og Sophie Keller og aflagde derefter prøve på Det Kongelige Teater, hvor hun blev antaget og hvor hun fik Emil Poulsen som dramatisk lærer. Hun debuterede i 1885 med succes i sigøjnersken Azucenas parti i "Trubaduren". I 1888 blev hun som kun 24-årig udnævnt til kgl. skuespillerinde og kgl. kammersangerinde. Hun tog på flere studieophold i Paris, hvor sangpædagogen Mathilde Marchesi udviklede hendes stemme til sopran. Ved et enormt stemmeteknisk arbejde lykkedes det hende i en årrække at gennemføre højtliggende partier som Violetta i "La traviata" og Julie i "Romeo og Julie". Mindre held havde Elisabeth Dons med titelrollen i "Carmen", men fik derefter atter succes med tre forskellige sopranroller i "Hoffmanns Eventyr". I sin sidste periode - før hun i 1905 lagde op som kun 41-årig - nærmede Elisabeth Dons sig igen det dybere repertoire. Ved uropførelsen af Carl Nielsens "Saul og David" sang hun spåkvindens parti, der blev et af de største optrin i operaen og med slutrollen, Orfeus i "Orfeus og Eurydike", blev hun atter det store trækplaster. Hun modtog i 1915 Ingenio et arti. På Det Kongelige Teater er der i foyeren opstillet en skulptur af hende i rollen som Amnerid i "Aida". Hun var fra ca. 1915 til sin død bofælle med lægen Karen Johanne Boertmann Feilberg (11-05-1878 - 26-08-1960)

Gravstedsfoto: Copyright Finn Larsen