Jan Wennick (Jan og Kjeld)
Født: 27-7-1946 (78 år)
Biografi
Jan og Kjeld var i slutningen af 1950erne en kendt og populær drengeduo. De er børn af Svend Wennick (11-08-1910 - 01-11-1968) og Anna Wennick (død 09-06-1982). Allerede i 1954 var Kjeld Wennick begyndt at optræde med faderen, der i 1956 blev erstattet af Jan Wennick. Brødrene blev landskendte, da de i efteråret 1956 medvirkede i Ungarnshjælp-showet og fik deres gennembrud da de i 1958 optrådte i et TV-program og debuterede på grammofonplade med "Down By The Riverside" i december 1956. Begge drenge sang og spillede på banjo og var kendt som banjo-drengene. Deres indspilning af "Banjo Boy" i 1960 blev meget populær både i Danmark, men ikke mindst i Tyskland, hvor den blev en gigantsucces og blev solgt i 4,5 millioner eksemplarer. De indspillede en stribe plader både på engelsk, tysk og dansk og turnerede i de fleste europæiske lande, bl.a. England, Norge, Tyskland, Sverige, Holland, Frankrig, Finland, Island og Luxembourg, ligesom de var på en østeuropæisk turné til Polen, Tjekkoslovakiet, Ungarn, Joguslavien og i Estland, Letland og Litauen. Blandt deres hits var "Tom Dooley", "Buona sera", "Tiger Rag", "When The Saints Go Marching In", "Black & Johnny", "Drømme koster ingenting", "Tutti Frutti", "Hello Mary Lou", "Down by the River side", "Hazel bleib da", "O, du lieber Augustin", "Kommen Sie mal nach Kopenhagen", "Zwei kleine Italiener", "Heartaches by the number" og "Freight train". Jan og Kjeld havde også en filmkarriere - især i Tyskland, hvor de bl.a. sammen med Vivi Bak medvirkede i "Wir wollen niemals auseinandergehen" og "Marina", der også havde Rex Gildo på rollelisten. I 1963 ophørte de med at optræde, men fik 10 år efter et par dansktophits "Så lyk'lige som vi" i 1976 og "Det går op, det går ned" i 1977. I slutningen af 1970erne trak de sig definitivt tilbage fra scenen. Kjeld Wennick startede i begyndelsen af 1980erne pladeselskabet Mega Records, hvor også broderen blev ansat. Selskabet førte i begyndelsen af 1990erne den svenske popgruppe Ace of Base til en verdenssucces. I 2000 arbejdede Jan Wennick med forlag og andet.
Har medvirket i følgende 6 udenlandske film:
Kein Mann zum Heiraten (1959) | |
Marina - Marina (1960) | Jan |
O sole mio (1960) | |
Gauner-Serenade (1960) | |
Wir wollen niemals auseinandergehen (1960) | |
Så går humørraketten (1961) | Jan |