Ingeborg Schleiss David
Født: 17-12-1899 i København
Død: 5-2-1984 (84 år)
Gravsted: Mariebjerg Kirkegård - Gentofte (fællesgrav)

Biografi
Ingeborg Vilhelmine Charlotte Schleiss, operasangerinde og skuespillerinde, der var datter af grosserer Carl Schleiss (død 1923) og hustru Ida Kruse (død 1952), blev student i 1919 og i sin ungdom uddannet som skuespillerinde som elev af Betty Hennings. Hun debuterede i Bjørnsons "En Fallit" på Betty Nansen Teatret i 1921 og havde siden adskillige roller på teatret. Samtidig videreuddannede hun sin sopran og optrådte til eget luth-akkompagnement. I årene op til anden verdenskrig havde hun talrige gange optræden i radioen og siden fik hun tilknytning til Det Kongelige Teater, hvor hun bl.a. havde store operetteroller, bl.a. som Rosalinde i "Flagermusen". Hun blev den 14. juni 1923 gift med sceneinstruktør og skuespiller Arne-Ole David og er mor til skuespilleren Ingolf David og Marianne Sylvester-Hvid.


Har medvirket i følgende 2 revyer:
Riddersalen 1931
Studenter foreningen - revyerne 1920