C.V. Jørgensen
Født: 9-5-1950 (74 år) i Kgs. Lyngby

Biografi
C.V. Jørgensen (Carsten Valentin Jørgensen), musiker, sanger, forfatter og komponist, er søn af brandmester Harald Valdemar Jørgensen (død 1970) og syerske Carla Elisabeth Jørgensen (født Søderdahl (død 1988). Han fik efter to pladeudgivelser i relativ ubemærkethed sit gennembrud med folkrock LP'en "Storbyens små oaser" (1977). I 1980 indspillede han albummet "Tidens Tern" sammen med den amerikansk-danske guitarist Billy Cross' Delta Cross Band. I januar 2006 blev "Tidens Tern" udvalgt til at indgå i Kulturministeriets kulturkanon under kategorien populærmusik. Selv om albummets sang "Costa del Sol", der er en satire over rige danske pensionisters flugt til skattely ved den spanske sydkyst, blev en landeplage, blev deres samarbejde kort efter afbrudt. I 1990'erne skiftede C.V. Jørgensen radikalt stil med albummet "Sjælland" (1994) - en stil som han fortsatte 8 år senere med albummet "Fraklip fra det fjerne" (2002). I sensommeren 2009 vendte C.V Jørgensen for første gang i 7 år tilbage til scenen med tre koncerter under Århus Festuge. C. V. Jørgensen blev den 27. januar 1979 gift med grafiker Anne Marie Albrectsen (f. 30-09-1955)

Bøger Om C.V. Jørgensen:
"Det Ganske Lille Band - mine år med C.V. Jørgensen" af René Wulff


Har arbejdet med følgende 1 film:
Mig og Charly (1978)Sangtekster, Sanger

Har arbejdet med følgende 1 revyer:
Odense Sommerrevy (2024)Musik, Tekst

Bøger om C.V. Jørgensen:
C. V. Jørgensen af Niels Martinov