Emilie Schæffer
Født: 18-5-1849 i Rudkøbing
Død: 25-4-1890 (40 år)
Gravsted: Manglende oplysning
Biografi
Thora Emilie Schæffer, (kaldet Lille Mille), skuespillerinde, var datter af skuespillerparret Schæffer. Fra hun var ganske lille rejste hun med forældrene og medvirkede i børneroller. Hun begyndte sin karriere ved Odense Teater og debuterede som 14 årig i titelrollen i "Den lille Jonas". I et par år rejste hun derefter i provinserne og trak overalt folk til huse. Men det var først da hun i begyndelsen af 1870erne med sin fars teaterselskab berejste de store svenske byer, at hun vakte virkelig opsigt. Hun optrådte i Lund, Uppsala og Stockholm, hvor hun begejstrede publikum og presse og blev genstand for Sverrigs forgudelse. Hun blev den 21. december 1873 gift i Pårup Kirke v/ Odense med skuespiller Carl Johan Victor Kirchheiner (14-03-1848 - 12-04-1891). I de senere år levede hun et tilbagetrukket lig i København. De sidste 10-12 år af hendes liv var triste og sørgelige. Hun havde til slut kun et par venner, som støttede hende lidt i de sidste sygdoms dage og hun døde ensom og forladt som få.