Agnes Nyrop
Født: 21-11-1841 i Århus
Død: 19-6-1903
Gravsted: Garnisons Kirkegård - Kbh (nedlagt)

Biografi
Agnes Nyrop, skuespillerinde, var datter af teaterdirektør Hans Wilhelm Lange (1815-73) og skuespillerinde Juliane Marie Michaelsen (1799-1866). Hun debuterede allerede som toårig og optrådte i barneårene jævnligt sammen med sin to år ældre søster Louise på faderens provinsteatre og på Casino, hvor han var direktør. Fra 13-års alderen var hun elev hos skuespilleren Frederik Høedt og som kun 15-årig fremsagde hun prologen ved Folketeatrets åbning i 1857 og spillede efterfølgende hovedrollen i åbningsforestillingen. Gennem syv år var hun den foretrukne heltinde i teatrets folkelige repertoire. I 1864 blev Agnes Nyrop som den første fra de københavnske privatteatre engageret som kgl. skuespiller og hun fortsatte sin succes på Det Kongelige Teater. Hun havde gennem årene enkelte store succeser specielt i roller, der skildrer den stærke kvinde som f.eks. Hjørdis i Henrik Ibsens "Hærmændene på Helgeland". Men allerede i begyndelsen af 1870erne blev rollerne færre og hendes afskedigelse i 1896 blev begrundet med at den kraftige stemme, der havde været anvendelig i heltinderollerne, ikke egnede sig til fremstilling af de ældre kvinder som hendes alder og figur nu henviste hende til. I forbindelse med Kvindernes Udstilling i 1895 deltog Agnes Nyrop i udstillingskomitéens dramatiske afdeling og fremsagde prologen ved afdelingens aftenunderholdning på Dagmarteatret. Hun skrev essays og digte, men meget lidt blev offentliggjort. Trykt blev dog to erindringsessays "Mine Læreaar hos Frederik Høedt" og "Da min Fader Kammerraad Lange aabnede Casino". Agnes Nyrop blev den 18. september 1868 gift i Brønshøj med operasanger, senere klasselotterikollektør Jens Larsen Nyrop (11-04-1831 - 05-10-1904). Ægteskabet blev opløst i 1885. Hun er mor til Margrethe Nyrop-Nielsen, der i 1893 debuterede på Det Kongelige Teater og siden havde en kortvarig karriere på Dagmarteatret.


Har medvirket i følgende 2 revyer:
Casino 1850
Folketeatret 1862