William Bloch
Født: 30-3-1845 i København
Død: 1-11-1926 (81 år)
Gravsted: Vestre Kirkegård - Kbh

Biografi
William Edvard Bloch, forfatter, sceneinstruktør og professor, var søn af grosserer, silke- og klædehandler Jørgen Peter Bloch (1795-1874) og Ida Emilie Ulrikke Henriette Weitzmann (1805-1891). Han blev student i 1864 på Borgerdydskolen i København og tog 1871 juridisk embedseksamen. William Bloch fik fra 1871 en række skuespil opført på Det Kongelige Teater, der i to perioder knyttede ham til sig som skuespilinstruktør. I denne egenskab fik han den største betydning for teaterkunsten herhjemme. Han udnævntes første gang i 1881 til sceneinstruktør og iscenesatte i perioden frem til 1893 bl.a. forestillinger af Ibsen, Bjørnson, Drachmann, Otto Benzon og Gustav Esmann. Senere blev han igen sceneinstruktør i perioden 1899 til 1909, hvor han stod for opsætninger af Holbergs komedier. Han var i 1886 med til at oprette Det Kongelige Teaters elevskole. William Bloch blev den 11. juni 1887 gift i Vær ved Århus med skuespillerinden Anna Kristine Lindemann, siden kendt som Anna Bloch.


Har arbejdet med følgende 1 revyer:
Medora (1886)Instruktion