Ellen Federspiel
Født: 7-1-1916 i Aarhus
Død: 24-6-1958 (42 år)
Gravsted: Kastrup Kirkegård
Biografi
Ellen Frida Federspiel, skuespillerinde og balletdanserinde, der var datter af bankbestyrer, statsaut. revisor Albert Holger Thomsen og hustru Mimi Kathinka Federspiel, lærte hos Jenny Møller i København og studerede ballet i Paris på en skole, hvor Birger Bartholin dansede samtidig. Dette bekendtskab førte til et engagement i Den nye danske Ballet. Hun debuterede som Jackie Coryton i Noel Cowards lystspil "Høfeber" på Aalborg Teater i 1939 og spillede derefter en række ungpigeroller i forskellige stykker. bl.a. i lystspillet "De lykkelige dage" og hovedrollen som Viola i Shakespeares "Hellig Trekongens Aften". Ellen Federspiel var niece til skuespilleren Ejner Federspiel. Hun blev den 22. maj 1943 gift i Sct. Mortens Kirke i Randers med civilingeniør Axel Erik Wilhjelm (f. 27-07-1914).