Hans Andrup
Født: 21-2-1918 i København
Biografi
Hans Jørgen Andrup, skuespiller og arkitekt, der var søn af grosserer Erik Andrup (05-11-1883 - 1951), gik på Teknisk Institut og Københavns Universitet. Han spillede i 1938 i "Når Brandhanen galer" hos Poul Vendelbos Teaterselskab. I 1942 bestod han optagelsesprøven hos Dansk Skuespillerforbund og blev derefter skuespiller ved Røde Kro Teatret i sæsonen 1941-42. Han spillede bl.a. med i "Den ny husassistent", "Paa valsen" og "Cigaretpigen". I 1943 var han på turné i gyseren " - og derfor dræber jeg" sammen med Kate Nielsen, Tudlik Johansen, Maj Dam, Torkil Lauritzen, Helmuth Larsen, Conrad Eugen og Egon Christensen. Hans Andrup blev i april 1944 gift med Kirsten Høegh-Guldberg Knudsen (f. 19-10-1919). Han emigrerede i 1952 til Namibia i Sydafrika, hvor han ernærede sig som musiker, arkitekt, skuespiller og teaterinstruktør. Han blev siden direktør for S.W.A.P.A.C. Han blev i 1971 gift med Gertrud Marie Andrup, født Henning.