Else Ingmann
Født: 15-10-1923 i København
Død: 11-12-1987 (64 år)
Gravsted: Hørsholm Kirkegård

Biografi
Else Jenny Pedersen (Else Ingmann), der var datter af assistent Alfred Christian Marius Pedersen og hustru Paula Marie Alexander Jensen, var elev hos Knud Rex på Frederiksberg Teater 1945-46, hvor hun fik undervisning af Tiemroth, Ussing og Federspiel. Hun debuterede allerede i sit første elevår 2. påskedag 1945 i "Det dyre brød". Debuten fandt dog sted på Nygade Teatret. I elevåret dublerede hun også nogle gange stuepigerollen i "Privatliv" og havde en ganske lille rolle i "Hokus Pokus Revyen" på Nygade Teatret. Hun var søster til guitaristen Jørgen Ingmann. Else Ingmann blev den 24. marts 1945 gift i Taarbæk Kirke med tennisspilleren Mogens Christopher Franck (07-11-1923 - 10-11-2010)