BiografiLis Ingrid Weibel, senere Larsen blev uddannet på Odense Teaters elevskole fra 1952-54 og var ansat på teatret indtil 1956. Hun havde bl.a. roller som frk. Possner i ”En-to-tre”, som Luisa i ”Retten på Vrangen”, som søsteren i ”Den lyse nat”, som skuespillerinde i "Seks personer søger en forfatter", som Sally i "Dårskabens time" og som hofdame/fadebursterne i ”Der var engang”. Lis Weibel havde desuden en enkelt filmrolle som hjælpepigen Jensine i ”Det store løb” fra 1952. Det var
Poul Reichhardt der fik arrangeret at hun og
Vera Tørresø fik filmrollerne, selvom det nu ikke var særlig velset af teatrets ledelse. Lis Weibel forlod teatervejen, da hun indgik ægteskab og drev i mange år sammen med sin mand en gård på Nordfyn - sideløbende med at ægtefællen gårdejer Jørgen Christian Larsen (død 1993) blev borgmester i Søndersø kommune. Lis Weibel er nu bosat i Bogense. Hun er mor til sygeplejerske, plejedistriktschef og byrådsmedlem Birte Margrethe Andersen (født Larsen) (f. 21-08-1959).