Curt Kühlmann
Født: 14-8-1932 i Vissenbjerg v/ Odense
Død: 19-12-2018
Gravsted: Manglende oplysning

Biografi
Curt Kühlmann læste i sin ungdom til skuespiller hos Rigmor Reumert og gik bl.a. til taleundervisning for at fralægge sig sin fynske dialekt. Samtidig med at han om dagen var tjener i Tivoli medvirkede han om aftenen på Røde Kro Teater i et par forestillinger, bl.a. "De små landstrygere" i 1956. Curt Kühlmann opgav dog videre teaterkarriere og var i over 40 år tjener i forskellige københavnske restaurationer, herunder inspektør gennem 5 år i det daværende Prater i Stengade på Nørrebro.