Agnes Nordenlund
Født: 6-12-1925 i Odense

Biografi
Agnes Anna Marie Nordenlund var datter af snedkersvend Thomas Christian Nordenlund (13-05-1898 - 03-01-1964) og hustru Ragnhild Sylvia Nordenlund (født Hansen) (25-08-1903 - 12-09-1969). Efter folkeskolen prøvede hun lidt af hvert bl.a. som husassistent, smørrebrødsjomfru, modist og sypige for Schous Sæbehus. Som 22-årig blev hun antaget som elev på Det Ny Teater uden forudgående dramatisk undervisning og var elev 1948-1950. Hun havde under elevtiden en mindre rolle i "Harvey" på Folketeatret. I 1948 spillede hun Maldubrines søster i "Nøddebo Præstegård" på Folketeatret. I 1949 blev hun alvorligt kvæstet, da hun på vej til elevskolen på sin cykel blev påkørt af en bil på Gl. Kongevej og pådrog sig forskellige kvæstelser bl.a. i ryggen.