Hans Hejner
Født: 17-7-1905 i København
Død: 5-12-1978 (73 år)
Gravsted: Taastrup Nykirke Kirkegård

Biografi
Hans Hejner Jørgen Olsen, der var søn af den i sin tid meget kendte kontorchef i Forsvarsministeriet C. Olsen, var i sine unge dage ansat som overregissør og scenemester på Det ny Teater i København, hvor han også medvirkede i forestillinger i sæsonerne 1947/48, 1948/49 og 1949/50. Senere blev han repræsentant indenfor papir og kontorartikler, bl.a. i firmaet Borch i Store Kongensgade, der senere flyttede ud i industriområdet i Brøndbyvester. En tid var Hans Hejner Olsen regnskabsmand på Taastrup Bladet og lige til sine sidste år var han stadig virksom med forskellige småjobs. Hans Hejner blev den 16. april 1933 gift med Olga Jenny Olsen (f. 05-12-1896)