Henning Petersen II

Biografi
Henning Petersen, skuespiller og sufflør, der er gammel aalborgdreng, gik i 1942 på syngeskolen og spillede i 1945 elverkonge i "Elverhøj". Han blev elev ved Aalborg Teater og debuterede allerede som 15-årig i "Og derfor dræber jeg". Han var tilknyttet Aalborg Teater 1946/47 - 1948/49 og var siden skuespiller og sufflør flere steder. Han demonstrerede så gode evner i faget som sufflør at han i begyndelsen af 1954 fik tilbudt stillingen som sufflør på Det Kongelige Teater. Med sine 24 år var han dermed en af de yngste teatret havde haft i dette fag.