Ingeborg Skjold
Født: 30-5-1883 i København
Biografi
Marie Thyra Ingeborg Nielsen, vise- og kabaretsangerinde, der optrådte under navnet Ingeborg Skjold, blev født i København som datter af maskinarbejder Frederik Christian Emil Nielsen og hustru Anna Eleonora Louise Kiel. Hun debuterede i 1905 hos Ulrich Andersen i det daværende Olympia. Hun optrådte i Norge, Sverige og Finland og i de danske provinser. Ingeborg Skjold medvirkede bl.a. i Nytårspotpourri "Med Dingenoter og Kvaster" på White Star i 1914, hvor hun var knyttet til Metropolteatret i Berlin. Hun blev den 14. februar 1931 gift på Københavns Rådhus med dansk-argentineren, landmand Magnus Poul Wedderkopp (31-08-1889 - 23-05-1945), søn af skovrider og godsforvalter Julius Wedderkopp.