Biografi
Astrid Marie Johanne Zangenberg, skuespillerinde var datter af kgl. skuespiller Christian Zangenberg (27-09-1853 - 20-04-1914) og hustru skuespillerinde Alphonsa Constantia Steinbicker (14-09-1853 - 10-01-1944). Hun tog præliminæreksamen i 1901 og blev optaget på Det Kongelige Teaters Elevskole i 1903. Hun debuterede den 6. maj 1903 som Jolanthe i "Kong Renés Datter". Efter sin debut blev hun antaget som skuespillerinde ved teatret og virkede som sådan indtil 1917, hvor hun bl.a. spillede en række romantiske ungpigeroller. Hun blev gift den 16. november 1917 med kammerherre, greve og grosserer Aage Brockenhuus-Schack (23-04-1867 - 20-07-1933).