BiografiJytte Ingeborg Prom var datter af repræsentant Svend Ole Sofus Prom og hustru Else Marie Prom, født Bekker. Hun debuterede på Thalia Teatret i Allégade, hvor hun i kraft af sin skønhed og ynde vakte opmærksomhed om sit navn. Fra Thalia Teatret kom hun til Det Kongelige Teaters elevskole og senere var hun knyttet som skuespillerinde til Folketeatret, hvor hun bl.a. spillede Andrea Margrethe i "Nøddebo Præstegaard", den rige storbondes datter i "Värmländingene" og den unge pige i "Far og søn" sammen med
Bodil Ipsen. Hun medvirkede også i pariser-revyen "Hvor man morer sig" på Frederiksberg Morskabsteater i 1929. Jytte Prom, der var gift med grosserer V. Bolvig i Holte, blev kun 23 år gammel.