Anna Petersen
Født: 19-10-1858 i København
Død: 7-11-1935 (77 år)
Gravsted: Garnisons Kirkegård - Kbh

Biografi
Anna Amalie Adelaide Petersen, skuespillerinde, var datter af skuespiller Karl Ferdinand Reinhardt og hustru Karoline Kristiane Reinhardt. Hun var først gift med skuespiller Vilhelm Smith og sidenhen med teaterdirektør William Petersen. Hun var afholdt som skuespillerinde og var kendt over hele landet. Det elskværdige direktørpar - den meget høje mand og den meget lille kone - havde venner i hver by - ikke kun i Danmark, men også i Norge, som de i mange år berejste med deres selskab. I sine unge år var hun meget smuk og havde en god sangstemme. Lige til det sidste vedblev Anna Petersen at interesse sig for sin mands gerning og hjalp ham med tilrettelæggelsen af turnéerne. Hun var mor til forfatteren Sofus Petersen.