Hakon Mielche
Født: 21-10-1904 i Fensmark sogn v/ Præstø
Død: 22-10-1979 (75 år)
Gravsted: Himmelev Kirkegård

Biografi
Hakon Bagger Mielche, rejsebogsforfatter, tegner og eventyrer, der var søn af glasmager Viktor Mielche og hustru Hanne Bagger, havde efter realeksamen i Haslev i 1919 et omskifteligt liv som sømand, boghandler, cirkusartist, teatermaler. reklametegner og danser. I sin ungdom var han artist fra 1921 til 1928 og medvirkede han bl.a. i Casino-revyen 1925 og 1926 på Casino i Slagelse og i "Nykøbing kalder" på Sommerteatret i Nykøbing F. i 1929. I årene 1928 til 1933 var han reklametegner og teatermaler og fra 1933 til 1941 medarbejder ved Jyllandsposten. Han deltog i 1930erne i en jordomsejling og hans første succes blev bogen "Monsunens sidste Rejse" (1935), der blev begyndelsen til et liv med film, foredrag, ugebladsreportager og bøger om rejser. Under besættelsen 1940-45, måtte han modvilligt opholde sig i Danmark på grund af udrejseforbud. Han var pressechef på dybhavsekspeditionen Galathea 2 i årene 1950-52. Rejsen affødte flere bøger. Desuden udgav han en lang række andre bøger, bl.a. "Kondorens Land" (1936), "Rejsen til verdens ende" (1937), "Ovre i Staterne" (1938, "Tre små øer" (1939), "Fra min køjesæk" (1940), "N.N. Nick Nielsens vidunderlige rejse" (1943), "På krydstogt gennem Sverige" (1945) og "Mennesker jeg mødte" (1979) samt en lang række turistguides om europæiske lande. Herudover illustrerede han næsten alle sine bøger med små humoristiske vignetter. Hakon Mielche blev den 4. april 1933 borgerlig gift i Aarhus med Eva Asta Ruth Houmann (26-05-1914 - 01-10-1952) og er far til journalisten Jørgen Mielche (28-03-1936 - 2007)

Bøger om Hakon Mielche:
"Mit livs rejse" af Hakon Mielche


Har medvirket i følgende 3 revyer:
Nykøbing F. Revyen 1929
Slagelse Sommerteater 1925 1926

Bøger om Hakon Mielche:
Fra min køjesæk af Hakon Mielche