BiografiFolke Brodthagen, entertainer, der var borgmestersøn fra Nykøbing Falster, markerede sig i 1960erne og 1970erne med en række succesfulde optrædender i bl.a. Nykøbing F.-revyen. Han havde familietraditioner at leve op til indenfor underholdningsbranchen, idet hans farbror var skuespilleren
Viggo Brodthagen. I de lystige sommermåneder var han et godt nummer på det falsterske Marielyst, hvor ikke mindst det folkelige "Perlen" leverede god underholdning - og han var den der kunne give hvad folk ville have og var en mester i at få en fuld sal til at le. I 1970 kom han til Nykøbing Falster-revyen under
Jytte Breunings ledelse. Så fulgte en tid, hvor han med kollegaen Frands Wengel-Hansen skabte FF-cabareten, der i en årrække turnerede landet rundt med fast tilholdssted på Højmølle Kro på Falster. Som årene gik vendte Folke Brodthagen tilbage til sit typograffag og fik job på Christiansborg og hos Gyldendal, ligesom han senere fik sit eget lille firma inden for forlags- og trykkeri-branchen.