Svend Bunch
Født: 7-2-1936
Død: 9-10-2019 (83 år)
Gravsted: Manglende oplysning

Biografi
Svend Christian Bunch-Nielsen, balletdanser, koreograf og drag-artist, der var født på Fyn, flyttede som 15-årig til København og begyndte at gå til balletundervisning. To år efter kom han ind på Pantomimeteatret i Tivoli, hvor han dansede som Harlekin og var solodanser i nogle år. Derefter rejste han til Frankrig for at studere og arbejdede et års tid som solodanser i Paris inden han blev ansat ved Stora Teatern i Göteborg. Svend Bunch var som danser tilknyttet "Den Skandinaviske Ballet". Fra 1964 var han direktør for sit eget balletkompagni Copenhagen Ballet og arbejdede fra 1969 til 1994 som balletchef, sanger og skuespiller ved Stadsteatret i Norrköping. Da han efter 30 år i udlandet vendte tilbage til Danmark blev han koreograf bl.a. ved Det Kongelige Teater og var sanger og skuespiller ved cabaretter og intimscener over hele landet. Ved siden af karrieren som professionel balletdanser, koreograf, skuespiller og instruktør interesserede han sig for drag-shows og skabte sin mangeårige kvinderolle Tusnelda Tusindfryd. I 1960 havde han en rolle i den svenske film "Djävulens öga".


Har medvirket i følgende 2 revyer:
Nykøbing F. Revyen 1960 1961

Har arbejdet med følgende 2 revyer:
Nykøbing F. Revyen (1961)Koreografi
føs'da i strædet - Helsingør-Revyen (1966)Koreografi