Biografi
Leif Normann Juster (egentlig Nilsen, tog navnet Juster i 1937) norsk sanger, skuespiller og teaterchef, var elev hos Ingolf Schanche og debuterede på Det Nye Teater i "Teaterblod" i 1931. Han spillede her mindre roller indtil 1933. Allerede forinden havde han dog lejlighedsvis optrådt på Chat Noir, bl.a. i februar 1928 i lystspillet "Erotikk og Avrustning" og man lagde første gang mærke til hans talent som komiker i en revy på Chat Noir i 1930. Siden blev revyen hans populære specialitet. Han blev i 1934 engageret på Scala Teater, hvor han især udviklede sit mangeårige samarbejde med Einar Rose. I september 1942 åbnede han sit eget teater Edderkoppen, hvor han udviklede sin meget personlige kabaretform som komiker og revyskuespiller. I 1948 gæstede han København, hvor han medvirkede i Sommer-Revyen 1948 (Frederiksberg Revyen) på Frederiksberg Teater sammen med Marguerite Viby. Samme år medvirkede han på Friluftsteatret i Dyrehaven. I 1950 havde han premiere på sit livs succes som Poppe i "Bare jatt me'n", der spillede 788 gange i flere versioner frem til den blev filmatiseret som "Fjols til fjells" i 1957. Han var leder af Edderkoppen indtil det måtte afvikles i 1967. I 1967 blev han ansat ved Oslo Nye Teater, hvor han debuterede som Stakan i "Erkeengler jukser ikke". Frem til 1987 spillede han her bl.a. i farcer og komedier. Men bedst huskes han fra disse år for et varmt samspil med Wenche Foss i "Plaza Suite" (1970), "Twigs" (1975) og "Sensommer" (1981). Han havde en af sine største succes'er i musicalen "Fantastics" i 1982. Han filmdebuterede i "Op med hodet" i 1933 og markerede sig senere i en række film bl.a. i farcer som "Den forsvunne pølsemaker" (1942), "Fjols til fjells" (1957), "Bustenskjold" (1958) og "Freske fraspark" (1963) og i karakterkomiske roller i "Bussen" (1961), "Musikanter" (1967) samt i "Skraphandlerne" (1975). Udover teater og film indspillede Leif Juster mange grammofonplader og optrådte ofte i radio og tv. Som en af de største norske stjerner, blev han dekoreret med mange hæderspriser i landet og han blev begravet på statens regning, hvilket er unikt for en underholdningskunstner.