Armand Winberg
Født: 9-4-1898 i København
Død: 3-9-1955 (57 år)
Gravsted: Sundby Kirkegård - Kbh
Biografi
Armand Alexis Winberg var sammen med skuespillerinden Iris Winther engageret til at stå for sommerunderholdningen på Herlev Kro i sommeren 1935. Armand Winberg var konferncier og skuespiller ved forskellige arrangementer, bl.a. i forbindelse med Politikens turarrangementer f.eks. på Hotel Gylfe i Sletten og på Bregnerød Kro. Desuden havde han under besættelsen engagementer som skuespiller og konferencier på Bolero - Fælldvej 8, på Flagermusen - Amagerbrogade 62 og på Københavnerkroen. Han medvirkede også i "Byens smil - Columbus-Rejsen 1943" på Columbus Varieté, Åboulevard 35 og var gøgler på Dyrehavsbakken. Armand Winberg blev den 9. december 1917 gift i Filips Kirke i København med Harriet Selma Elvira Nilsson (f. 02-03-1897).