Helmuth Lose
Født: 1-5-1912 i Nykøbing F.
Død: 5-10-1971 (59 år)
Gravsted: Risskov Kirkegård - Århus

Biografi
Helmuth Lose, der var søn af politibetjent John Peder Lose og hustru Nielsine Kirstine Nielsen, kom til Århus fra fødebyen Nykøbing Falster, hvor politibetjentens søn startede i kolonialbutik - og af en anden læredreng i branchen og en gartnerlærling blev forledt til at spille med i en trio. Det medførte at han hver lørdag aften optrådte i butikken i smoking, fordi han straks efter lukketid skulle spille på Hotel Valdemar. Det var direktør Sofus Mikkelsen, der hentede ham til Århus, hvor han i Vennelyst Teater skulle påtage sig at indstudere operetter og arrangere for orkester. Engagementet skulle vare 3 måneder, men det blev til 14 år - og kun afbrudt fordi Vennelyst blev schalburgteret i 1945. I de år skabtes den populære, elegante og bragende dygtige kapelmester Lose. Siden blev det til musik og mere musik hele Århus rundt - i revyer, på restauranter og til Århus Teater, hvor han debuterede som kapelmester med musicalen "Annie get your gun" i 1950, og hvortil han endnu ved sin død var fast knyttet som repetitør. Han var bl.a. med til at indføre jazzen i byen. I de senere år drev han også forsikringsvirksomhed og var en skattet selskabspianist.


Har medvirket i følgende 1 revyer:
Vennelyst Teater Århus 1939

Har arbejdet med følgende 3 revyer:
Aarhus revyen (1939)Musikalsk ledelse
De kan tænke Dem til resten (1943)Kapelmester
Vennelystrevyen (1946)Kapelmester