Kay Whitt
Født: 7-10-1886 i Ungarn
Død: 10-1-1965 (78 år)
Gravsted: Aalborg - Almen Kirkegård
Biografi
Kay Whitt (Katharina Rasmussen, født Weitz), kabaretsangerinde, der var ungarnskfødt, valgte sammen med sine tre søstre at gå scenevejen. Hun rejste før og efter 1. verdenskrig rundt og optrådte på alle de store kendte teatre i Paris, London, Wien, Budapest og St. Petersborg. Hun optrådte i Paris med Maurice Chevalier og Mistinguet, i London med Harry Louder og i Wien med Max Hansen, der var hendes trofaste ven indtil sin død - og i Stockholm med Gösta Ekman. Blandt hendes tilhørere var den russiske zarfamilie, prinser og grever og berømte politikere og kunstnere. I Paris traf hun på Folies Bergére sin mand - den rumænskfødte impressario, redaktør Oscar Flachs, der i New York havde været knyttet til Hammerssanteins Opera House. Parret rejste via Spanien til Rusland, hvor de blev i fire år. Da 1. verdenskrig begyndte rejste de til Finland, Sverige, Norge og kom lige efter krigen til Danmark, som blev deres nye fædreland. Gennem en lang årrække var hun i kraft af sin alsidighed, sit tindrende humør, interessante ydre og en særdeles righoldig garderobe en fejret gæst i de skandinaviske varieteer og palmehaver og senere, da hun var kommet efter sproget, i såvel danske som svenske og norske revyer. Hun fik en drønende succes i Cirkus-Varietéen, hvor hun lancerede "It's a long way to Tipperary", "Madelon" og andre berømte soldatersange fra verdenskrigen. Hun medvirkede i vinterrevyen "Den rigtige" på Kasino i Århus i julen 1931. På sit pudsige artistsprog lancerede hun nummeret "Han er så sød, så sød den lille Jensen" ("De små røvere", Tivoli Varieté, 1917). I 1945 medvirkede hun i den svenske film "Galgmannen" i rollen som en russisk zigøjnerkvinde. Kay Whitt boede de første år med sin mand i København, men da hun forlod scenen slog hun sig i begyndelsen af 1950erne ned i Gundorfslund i Ålborg. Hun var enke efter bagermester G. Schleppegrell Rasmussen. Hendes urne var indsat i urnemuren på Almen kirkegård i Aalborg. Da pladsen udløb den 31. december 1995 blev denne ikke fornyet og urnen er efterfølgende nedgravet i en ikke officiel askegrav.