Tenna Millung Voigt
Født: 14-4-1910 i København
Død: 0-0-2010 (99 år) Mindebog
Gravsted: Manglende oplysning
Biografi
Tenna Margot Voigt, skuespillerinde, der var datter af klejnsmedesvend Hans Oskar Larsen (Millung) (f. 1875) og hustru Helga Millung (f. 1885), vakte i sin tid stor moro som den lille piccolo i "Sommer i Tyrol". Hun spillede siden et stort repertoire i den komiske genre på lystspilscener i Jylland. Hun optrådte bl.a. i farcerne "Storkens Fejlgreb", "Den kyske Levemand" og "Weekend i "Paradis" på Kasino Teatret i Århus ligesom hun på Eldorado-Varieté spillede med i farcer som "Dydens Apostle" og "Tante Jutta fra Kalkutta". I 1930erne var hun en af hovedkræfterne først på Vennelyst Teatret og siden Kasino Teatret, hvor hun var en af hovedkræfterne i farcer, komedier og lystspil. På Vennelyst-Teatret var hun i 1934 med i sommerforestillingen "Min kones familie" og farcen "Trolden i æsken" og året efter var det farcen "Barn paany", der opførtes på Vennelyst Teatret. På Kasino Teatret var hun f.eks. med i "Sjuske-Dorthe" og "Den mandlige husassistent". Desuden var Tenna Millung Voigt med i revyer, bl.a. medvirkede hun sammen med sin mand i en udstyrsrevy på Bakkekroen på Dyrehavsbakken i 1938 og i 1941 i Bakkekroens Show. Siden fik hun stor succes på sine barokke figurer i forskellige cabaretter. Tenna Millung var gift med skuespilleren Kai Voigt. men parret blev senere skilt. Tenna Voigt døde i Malaga i Spanien.