BiografiMads Æbeløe Nielsen, skuespiller og musicalkunstner, er født og opvokset i Hundested i Nordsjælland. Han er uddannet på Det Danske Musical Akademi i 2006. Undervejs i sin uddannelse har han modtaget undervisning af navne som Stephen Schwartz, Andrew Lippa, Ian Adam, Tim Zimmerman og Cathrine Sadolin - og er i New York blevet undervist af David Brunetti og Jim Bonney. Han har endvidere medvirket på scenen i flere professionelle opsætninger bl.a. som præst i "Atlantis" på Vejle musikteater og Århus musikhus, Had i "4FOUR" på Fredericia Teater og som ensemble i Fredericia Teaters "Tommy" og Folketeatrets "Robin Hood". I koncert-sammenhæng har han bl.a. optrådt som solist med Det Slesvigske Musikkorps. Som producent og forfatter trådte Mads Æbeløe Nielsen sine første skridt i Gjethuset i Frederiksværk, hvor han i sommeren 2002 sammen med vennen Simon Duus skrev og opsatte musicalen "Dracula" i teaterforeningen Nosferatu. Den professionelle debut som producent kom som forfatter og skabende del af det musikdramatiske værk "4FOUR", som spillede på Fredericia Teater i foråret 2005. Her startede også for alvor det samarbejde med
Thomas Bay Pedersen, der skulle lede til skabelsen af ToMorrow, og Skandinavienspremieren på "Tick, tick... BOOM!".