Michael Noer
Født: 27-12-1978 (45 år) i Esbjerg
Biografi
Michael Noer, filminstruktør og manuskriptforfatter, der er søn af politiassistent Leif Friedrichsen og skattefuldmægtig, portrætmaler Evy Noer, blev uddannet fra dokumentarlinjen på Den Danske Filmskole i 2003 med filmen "En Rem af Huden", der fortæller historien om manden bag Museum Erotica. Siden har han stået bag en række dokumentarfilm og dokumentarprojekter. Han var en af de første instruktører i Danmark, der for alvor tog internettet til sig som medie, hvilket blandt andet resulterede i serien "Doxwise" og en stribe udgivelser af korte og eksperimenterende film på hans egen MySpace side. I samarbejde med Tobias Lindholm har han fået sin spillefilmsdebut med "R". Han har vundet adskillige danske og internationale priser for sine dokumentarfilm, blandt andet ungdomsfilmen "Vesterbro" og "De Vilde Hjerter". På Barok Film har Michael Noer instrueret "Jorden under mine fødder" og "Poul" som er en del af tv-serien "Ejendomsmæglerne". Michael Noer modtog, sammen med Tobias Lindholm, Nordisk Film Prisen i 2010 og den ærefulde Carl Th. Dreyer Prisen i 2011.
Har arbejdet med følgende 1 TV serier:
Huset | Instruktion |