Finn Hesselager
Født: 12-10-1943 (76 år) i Århus

Biografi
Finn Hesselager, skuespiller og dramalærer, der voksede op i Birkerød, er uddannet på Skuespillerskolen ved Aarhus Teater i årene 1968 - 1971 og blev umiddelbart efter ansat på Svalegangen. Han modtog derefter undervisning af Keith Johnstone, som lagde grundlaget for den senere karriere som teaterpædagog. Fra 1976 var Finn Hesselager gennem ti år leder af Børne- og Ungdomsteatret Filuren, og fra 1981 blev han ansat som fast underviser på Skuespillerskolen ved Aarhus Teater. I 1995 fik Finn Hesselager sit eget undervisningssted i Nørre Snede, hvor han underviser elever fra Statens Teaterskole i København, Skuespillerskolen i Odense og Musicalakademiet i Fredericia. Finn Hesselager holder desuden foredrag om kommunikation og underviser mennesker i selvudvikling og ledere i personlig performance. Han er far til skuespillerinden Barbara Hesselager.