Svend Eyvind Steen
Født: 1-3-1899 i København
Død: 26-10-1967 (68 år)
Gravsted: Brøndbyøster Kirkegård (findes ikke)
Biografi
Svend Eyvind Steen var søn af cand.phil. Christian Frederik Steen og Marie Elisabeth Nielsen. Han kom i boghandlerlære i 1915 og var assistent i Københavns Laane- og Diskontobank og i Landmandsbanken 1917-27. Derefter var han skuespiller i forskellige teaterselskaber og statist hos ASA 1931-37. Han var leder af "Svend Steens Solist- og Skuespillerselskab" fra 1938 til 1943. Han var medhjælper i Danmarks tekniske bibliotek 1944-46 og fra 1946 arkivar i automobilfirmaet Andersen & Martini. Desuden var han tegner og forfatter. Efter skilsmisse i 1928 blev han den 7. februar 1947 gift på Københavns Rådhus med skuespillerinde Elsa Bodil Langballe, født Hartvig (28-08-1893 - 27-10-1952)