BiografiHans Christian Valdemar Winstrup Olesen, tenorsaxofonist, komponist og kapelmester, der var søn af togfører K. Olesen, blev student i 1927 og fik en journalistuddannelse ved Den Konservative Provinspresse i 1928, inden han blev professionel musiker 16. september 1929, først som violinist og siden som tenorsaxofonist. Han spillede først med Jens Warny og Otto Banner-Jansen 1931 og Scandio Tognarelli 1931-32 og var derefter medlem af
Erik Tuxens stjernespækkede orkester i årene 1932-36. Han spillede derefter med egne orkestre bl.a. i Ambassadeur og Wivex og havde i en periode den amerikanske sangerinde og trompetist Valaida Snow, som solist. Winstrup Olesen fik flotte omtaler i store udenlandske jazzskrifter, der udnævnte ham som en af Europas bedste saxofonister. Han blev uddann
... BiografiHans Christian Valdemar Winstrup Olesen, tenorsaxofonist, komponist og kapelmester, der var søn af togfører K. Olesen, blev student i 1927 og fik en journalistuddannelse ved Den Konservative Provinspresse i 1928, inden han blev professionel musiker 16. september 1929, først som violinist og siden som tenorsaxofonist. Han spillede først med Jens Warny og Otto Banner-Jansen 1931 og Scandio Tognarelli 1931-32 og var derefter medlem af
Erik Tuxens stjernespækkede orkester i årene 1932-36. Han spillede derefter med egne orkestre bl.a. i Ambassadeur og Wivex og havde i en periode den amerikanske sangerinde og trompetist Valaida Snow, som solist. Winstrup Olesen fik flotte omtaler i store udenlandske jazzskrifter, der udnævnte ham som en af Europas bedste saxofonister. Han blev uddannet på Musikkonservatoriet og var i 26 år professor i musik. I 1959 emigrerede han til USA, hvor han havde en fortsat lang musikalsk karriere. Winstrup Olesen havde sit eget orkester i Hollywood og var musikchef i Universal Studios. Senere flyttede han med sin hustru sangerinden Helen Hill til Beverly Hills i Florida, hvor parret fortsatte med at optræde sammen og hvor han var involveret i tv-showet International Party Time. Winstrup Olesen døde under et ophold i Danmark, hvor han på på Revy- og Morskabsmuseet på Frederiksberg skulle have fortalt om sit liv og senere skulle have deltaget i 4. juli-festlighederne i Rebild. Winstrup Olesen blev den 9. november 1930 gift i Søllerød Kirke med Karen Marie Emilie Winstrup Olesen, født Christophersen og senere i nyt ægteskab den 24. december 1940 i Solbjerg Kirke med Edith Petersen (21-06-1914). Den 24. februar 1944 blev han borgerlig gift i Aarhus med stenograf Anni Andersen (f. 18-03-1922). Han var gennem 37 år gift med sangerinden Helen Hill. Hans Winstrup Olesen er begravet anonymt i familiegravsted - uden egen markering. Han blev ifølge Bovrup Kartoteket indmeldt i det danske nazistparti den 21. oktober 1940.